Danmark / Om foreningen

Det Danske Team

Teamet arbejder løbende på at finde måder at fundraise på, arrangere events, sælge figurer på markeder, holde foredrag og lave oplysningsarbejde på forskellige måder.

Bestyrelsen består pt. af 3 medlemmer, og derudover har vi 3 frivillige som hjælper hvor der behov. Vi er alle frivillige og vores fælles ønske er at gøre en forskel - og vi ved at vi kan gøre dette, blot ved at give et par timer om måneden, og en lille ekstra indsats ved enkelte arrangementer i løbet af året.
 

Om foreningen

Den danske forening Emmanuel Arts Danmark, har siden 2010 samlet penge ind via markeder og arrangementer, og kunne i 2014 bygge og starte undervisningen i Kenya. I Danmark er vi en velgørende, folkeoplysende forening.
 
NYT: Grundet Corona krisen i både Danmark og Kenya er vi nødt til at omstrukturere foreningen, og vi vil fremover fokuserer på mindre projekter i Kenya, der hjælper de udsatte unge, og ikke have et fast værksted kørende.
 

Formål

Foreningens formål er at støtte lokale kunst- og håndværksprojekter i Ngong, Kenya, som er med til at minimerer kriminalitet og stofmisbrug blandt unge og voksne gadebørn, og som medvirker til en positiv udvikling af lokalmiljøet.

Foreningen er en frivillig, folkeoplysende forening, hvis formål desuden er at afholde lokale aktiviteter i Danmark, for at fremme sociale kompetencer, styrke frivillig engagement hos unge og ældre, skabe opmærksomhed om verden store udfordringer, samt øge sammenholdet og viden om foreningen arbejde i Kenya.
 

Vores historie

Formanden Sanne var i 2007 i Kenya som ulandsfrivillig, hvor hun mødte mange glade børn og unge, bl.a. på det børnehjem og de skoler hun arbejdede på i Ngong. Desværre oplevede hun også hvordan mange unge boede på gaden, og var afhængige af at sniffe lim, tigge og stjæle for at kunne klare sig igennem dagen. Sanne blev hurtigt forelsket i landet og folket, og ville gerne gøre en forskel for de udsatte unge på gaden, og da hun mødte kunstneren Mike, som er manden bag ideen for Emmanuel Arts, vidste hun at det var her hun for alvore kunne gøre en forskel. Efter adskillige besøg i Kenya, og med et godt bagland og netværk blev foreningen stiftet i 2010, og vi har siden da arbejdet hårdt for at gøre Emmanuel Arts Danmark til en forening som rent faktisk gør en forskel for de udsatte unge på gaden i Ngong by.
 
Da mange af de unge der lever på gaden, ofte er afhængige af at sniffe lim, er deres indlæringsevner og koncentration helt i bund. Derfor vil vi, gennem de frivillige i Kenya, undervise dem i enkle teknikker, i kunst og håndværk, som de hurtigt kan lære, og hurtigt kan tjene penge på. Vi går samtidig op i at de får rådgivning og hjælp til de små og store udfordringer som de hver især har med sig.

Vi har i Danmark samlet penge ind i årenes løb, til at frivillige kenyanere kan hjælpe de unge - vi har bl.a. sørget for at de får mad, materialer til håndværk, værktøjer, løn til de ansatte lærere, opbygning og vedligeholdelse, husleje og få andre udgifter. Vi har samlet ind, både gennem salg af den kunst de laver i Kenya, ved at holde foredrag, lave fundraisingkoncerter og andre små arrangementer. Der bliver ligeledes fundraiset via puljer og fonde, og bestyrelsen arbejder løbende på at finde nye metode at samle penge ind, således at projektet i Kenya kan holdes kørende.
 
2020 og corona-krisen har ramt foreningen hårdt, både i Danmark og i Kenya. I kenya har al undervisning været indstill siden april måned, og de unge har opholdt sig hjemme så meget som muligt. Vi valgte at støtte med husleje og mad og samtidig nedlægge værkstedet på ubestemt tid - men da vi i Danmark heller ikke har haft aktiviteter i form af markeder og foredrag er vi nødsaget til også at skære husleje og madudgifter væk fra januar 2021. Vi fortsætter med at samle ved salg af de indkøbte figurer som de unge har lavet, og forskellig fundraising projekter, og vil fremover sende penge til Kenya, til projekter der hjælper de udsatte unge, i det omfang det er muligt.
Alle donationer og støtte er stadig velkomne via mobilepay Box20991.

Vi har brug for dig!

Emmanuel Arts vil gerne være mere synlige, så hvis du kender et sted vi kan give foredrag, sælge figurer eller fortælle om vores forening, hører vi gerne om det.

Vores danske team har også brug for at blive udvidet, og hvis DU har lyst til at være med til at gøre en reel forskel for nogle enkelte unge mennesker i slumkvarteret i Ngong, så har du chancen her.
Vi kan altid bruge flere medlemmer i foreningen (120kr/år), og flere frivillige som har lyst til at søge fonde, netværke, opdatere hjemmeside, holde foredrag, arrangere events, sælge figurer på markeder - Eller det som man nu er god til. Alle er velkomne, så smid os en besked via vores kontaktformular, eller på info@emmanuel-arts.dk